Om os

Posted on by

Handi-K@ er et utroligt spændende sted med undervisning, projekter og aktiviteter, som laves sammen med og for voksne mennesker med fysisk funktionsnedsættelse.

Vi holder til i Viby i store dejlige lokaler, hvor vi kan udfolde os både kreativt med musik, keramik, glaskunst, grafik, tegning, maling, kropsfag og drama. Vi har også en park af computere, som vi kan lave lay-out, filmproduktioner, dansk, IKT og meget andet på. Mange af disse aktiviteter foregår som undervisning på små hold med andre aktive medkursister samt dygtige og velkvalificerede undervisere.

På Handi-K@ sætter vi pris på, at der kan ske nye spændende ting i et varmt og vedkommende miljø – og vi mener selv, at vi har plads til alle. Både de, der gerne selv vil være med til at igangsætte nye ting og prøve sig selv af, men også de, der gerne vil lære lidt mere, inden de kaster sig ud på egen hånd i projektarbejde. Det skal hos os være sådan, at man kan komme med de forudsætninger man har og stadig finde en udfordring.

Men Handi-K@ er også et sted, hvor du kan møde nye venner og være med i netværk med andre ligestillede, hvis det er det, du har brug for. Og gennem det møde kan man så lade sig inspirere til nye veje – til spændende projekter og aktiviteter.

Handi-K@ info:

Denne hjemmeside er lavet med og til Handi-K@s deltagere og samarbejdspartnere.

Handi-K@’s hjemmeside på Regionens hjemmeside. Klik her

Handi-K@ er organiseret som en ekstern afdeling under SOH. Klik her